Indlæser Begivenheder

Projektet asfaltering fra mandag 25-07-2016

Kære andelshavere

Projektet asfaltering af vores parkeringsplads og stisystemer startes op i uge 30, 2016. (Det er fra mandag den 25. juli til fredag den 29. juli 2016).

NCC Asfalt A/S vil skilte med “parkering forbudt” et par dage før opstart. Parkeringspladsen vil være lukket i 2 dage.

Er man på ferie i ovenstående uge er det særdeles vigtigt, at ens bil er flyttet. Er bilen ikke flyttet vil bestyrelsen kontakte vejhjælp, og bilen vil blive fjernet på den enkelte andelshavers regning.

Hvor skal man så parkere: Der er ledige parkeringspladser i Andelsforening Strandgården 1 & 2, samt hos ejerne. Der er også ledige parkeringspladser på Åsvej ved hundebanen. Bestyrelsen orienterer de andre foreninger omkring projektet.

Omkring stisystemerne :

NCC Asfalt A/S lægger sedler i postkasserne forud for asfaltarbejdet på de enkelte stier.

Husk at klippe hække og anden bevoksning, samt fjerne ukrudt m.m. i forhave og baghave, så det ikke blandes med den nye asfalt.

Det er en god ide at hæve flisebelægningen i indgangspartier inden opstart. Der lægges ca. 2 til 3 cm nyt asfalt.

På grund af den nye asfalt på stierne skal en del døre på vores redskabsskure skæres til. Dette arbejde iværksættes nu. De involverede andelshavere kontaktes omkring adgangsforhold.

Har i spørgsmål, så kontakt endelig undertegnede på telefon 4045 4600.

På bestyrelsens vegne.

Torben Boisen