Venteliste

Venteliste 

A/B Strandgården III har en venteliste for interesserede købere jf. vedtægterne. Optagelse på ventelisten koster 200 kr. pr. år. Optagelsen på ventelisten er personlig og kan således ikke overdrages til andre. Ventelisten administreres via programmet Waitly, som der linkes fra foreningens hjemmeside. 

Forudsætningen for at blive andelshaver i A/B Strandgården III er, at man er interesseret i at yde en indsats i forhold til foreningens arbejde og fællesskab. Foreningen har eksempelvis arbejdsdage, som beboerne bedes deltage i. Deltagelse i generalforsamlingen og foreningens sociale liv generelt skal man også kunne sætte kryds ved, inden man melder sig som interesseret i at købe en bolig.  

Bestyrelsen skal, som det fremgår af nedenstående uddrag af vedtægterne godkende nye beboere: 

  1. Som andelshaver kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der er fyldt 18 år, og som beboer eller samtidig med optagelsen flytter ind i en bolig i foreningens ejendom, og som erlægger det til enhver tid fastsatte indskud med evt. tillæg.  
  1. Ved beboelse forstås, at andelshaveren benytter boligen til helårsbeboelse for sig og sin husstand.  
  1. Ved flytte ind i forstås, at andelshaveren tager boligen i brug som helårsbeboelse for sig og sin husstand.  
  1. Hver andelshaver må ikke benytte mere end en bolig i foreningen og er forpligtet til at bebo boligen, med mindre andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militær-tjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende – jvf. § 12. 

Link til at blive skrevet på foreningens venteliste her